GENMÆLE til Morten Dahlberg Nielsen (S)

GENMÆLE til Morten Dahlberg Nielsen (S)

Kære borgmesterkandidat Morten Dahlberg Nielsen (S),

Når du på Facebook anklager mig for manipulation af en lydoptagelse fra mit foredrag den 9. april – et foredrag du selv deltog i – så er det en særdeles alvorlig påstand. Manipulation er blandt de mest ødelæggende beskyldninger, man kan rette mod en journalist. Derfor har jeg behov for at afgive et genmæle.

Facebook kommentar...skammer mig, ja det skulle da være over at have betalt for at komme til at foredrag hvor en politisk kollega bliver udstillet og trukket igennem det værste manipulere politisk mudder jeg længe har været vidne til
Borgmesterkandidat Morten Dahlberg Nielsen (S)


Sagens fakta

En medarbejder i Gribskov Kommune har fået et psykisk chok som følge af krænkende og personlige beskyldninger fremsat af byrådsmedlem Pernille Søndergaard (M). Ifølge et notat fra Gribskov Kommune var Søndergaard ikke inviteret til det pågældende møde, men dukkede op og deltog alligevel. Her anklagede hun en navngiven medarbejder for at have overvåget en sauna i Tisvildeleje – en påstand som ifølge kommunen er usand.
Udsagnene fremgår af både mødereferat og notat og har ført til en arbejdsskadesanmeldelse grundet psykisk overbelastning. Pernille Søndergaard er skadevolder i anmeldelsen.


Tavshedspligt brudt

Den 5. marts oplyste Pernille Søndergaard (M) gentagne gange navnet på sagsbehandleren i en telefonsamtale med mig – til trods for, at denne medarbejder er beskyttet af tavshedspligt, og at Pernille selv er impliceret som skadevolder. Det er i sig selv et alvorligt forhold og rejser spørgsmål om hendes embedsførelse.

0:00
/0:18

Udsnit af en telefonsamtale med Pernille Søndergaard (M) på 15 min


Det er samtidig stærkt problematisk, at du som byrådspolitiker og fagforeningsmand vælger at offentliggøre navnet på en kommunal medarbejder i et skærmbillede – uagtet at andre måtte have gjort det før dig. Jeg har bevidst undladt at nævne navne på medarbejdere i min dækning af sagen, netop fordi de ikke har offentlig interesse. Det gælder især medarbejdere, der blot passer deres arbejde og har krav på beskyttelse.

Link til Facebookopslaget i gruppen Vores Gribskov hvor, hvor Morten Dahlberg Nielsen fremsætter sine postulater i kommentarsporet


Facebook kommentar. Men du kunne jo som administrator i en stor Facebook gruppe bede Visby om at afspille lydoptagelsen uden bib lyde, så du selv kunne få syn får at også du kan blive udsat for manipulation. Men det vil nok ikke passe ind i den virkelighed som du helst ser.
Borgmesterkandidat Morten Dahlberg Nielsen (S)

Flere udokumenterede beskyldninger

Ud over at anklage mig for manipulation, fremsætter du også en række øvrige udokumenterede og misvisende påstande:

  • Du påstår, at jeg anonymiserede materiale unødvendigt, selvom det netop er gjort ud fra etiske og journalistiske hensyn.
  • Du antyder, at anonymiseringen var bevidst vildledende – uden nogen dokumentation.
  • Du henviser til “indtryk” fra andre debatdeltagere som argumentation – hvilket hverken er verificerbart eller validt.
  • Du foreslår, at jeg burde afspille lydoptagelsen uden redigering – samtidig med, at du ignorerer de tavshedspligtsmæssige hensyn, der netop kræver anonymisering.
Facebook kommentar...burde du vel også kunne se det Visby lavede var manipulation. Notatet han anonymiserede var i sin helhed og uden anonymisering på Netavisen den 7/3. Så hvorfor mente den gode Visby det så var nødvendigt at anonymisere og Bibbe sin lydoptagelse, medmindre han ville efterlade os i salen med et andet indtryk af hvorfor nogle navne der blev nævnt. 
Borgmesterkandidat Morten Dahlberg Nielsen (S)

Et særligt ansvar

Som borgmesterkandidat og offentlig repræsentant for Socialdemokratiet – et regeringsbærende parti – er du underlagt en særlig agtpågivenhed. Du har et ansvar for, at dine udtalelser er faktuelle, veldokumenterede og ikke skader enkeltpersoner eller medier uden belæg.

Særligt i din dobbeltrolle som både byrådspolitiker og fagforeningsmand burde du udvise større ansvarlighed og interesse i at beskytte kommunale medarbejdere – ikke udlevere dem eller bruge deres situation til politisk plat og usaglig kritik af mit arbejde.


Dokumentation

Som det fremgår af min lille video længere oppe på siden, er navnet på medarbejderen anonymiseret – også selvom det nævnes tre gange i den originale optagelse af Pernille Søndergaard. Det understreger, at jeg som journalist håndterer følsomme oplysninger med omhu og respekt. Anklagen om manipulation er derfor grundløs.


Hvem fortjener beskyttelse?

I stedet for at rette udokumenterede anklager mod mig, kunne du som borgmesterkandidat og fagforeningsmand måske rette dit fokus der, hvor det hører hjemme:

På, at en kommunal medarbejder – en sårbar part uden mulighed for at forsvare sig offentligt – har fået brudt sin anonymitet af netop den person, som er anmeldt som skadevolder. Det burde bekymre dig langt mere end mit valg om at anonymisere og beskytte samme medarbejder.

Når magt møder embedsværk, bør presset gå opad – ikke nedad.

Afslutning

Jeg har haft overvejelser om at tage juridiske skridt i denne sag – ikke mindst fordi anklager om manipulation rammer min troværdighed og mit virke som journalist. Men det ville være spild af både min tid og mine penge. I stedet vælger jeg at bruge min energi, hvor den giver mening.

Nu holder jeg påskeferie.

God påske.
– Rasmus Visby

Om Morten Dahlberg Nielsen

Morten Dahlberg Borgmesterkandidat - Socialdemokratiet Gribskov
Socialdemokratiet i Gribskov er et levende politisk fællesskab med stor medlemsindflydelse og et væld af aktiviteter. #Gribskov #socialdemokratiet

Om Pernille Søndergaard

Pernille Søndergaard - Moderaterne - Den fornuftige stemme
Pernille Søndergaard – derfor skal du stemme på mig Lokalpolitik handler ikke om nogen, men om noget – og i Gribskov handler det om os alle sammen. For mig er det afgørende, at borgerne i Gribskov er udgangspunktet, når vi udvikler vores kommune. Sammen skal vi finde løsninger, der styrker vores velfærd og skaber bedre […]